Et fantastisk skoleår på Tolne Efterskole har nået sin afslutning.
Lørdag d. 23 juni var ca. 250 mødt op for at fejre afgangseleverne og ønske hinanden god sommerferie. En fælles luksus morgenmad blev indtaget i skolens flotte idrætshal og forældre og elever havde mulighed for at udveksle historier. De 24 afgangselever blev efterfølgende fejret med fællessang og 2 smukke digte skrevet og fremført af en af afgangseleverne. Efter forstanderens dimissionstale modtog afgangseleverne deres afgangsbevis samt blomster og et særligt efterskole-armbånd.
Sidste skoledag er fyldt med glæde og vemod. Glæde over at se tilbage på et betydningsfuldt efterskoleophold med fællesskab, gode oplevelser og værdifulde venskaber. Vemod over at sige farvel til det trygge og kendte med udsigten til at skulle starte et nyt kapitel i sit ungdomsliv efter sommerferien. Et efterskoleophold er fyldt med oplevelser og indtryk, der først rigtigt sætter sig fast over tid. Sådan er det med efterskolen! Den mærkes ikke kun mens man går her – den mærkes resten af livet!
Seneste kommentarer