Om undervisningen

Vi sender undervisningen på værksted

 

Værkstedsundervisningen er Tolne Efterskoles DNA, og her lærer du ved at bruge hænderne, kroppen og hovedet på samme tid. På værkstederne kombineres den praktiske specialundervisning med relevante boglige skolefag som bl.a. dansk, matematik og engelsk på et tilpasset niveau. Du vil møde andre fag og emner i dine valgfag, på særlige temadage og emneuger.

Tolne Efterskole har 9 forskellige værksteder, så der er rig mulighed for at finde noget, du interesserer dig for og prøver kræfter med noget helt nyt. Du er på samme værksted 1/2 år ad gangen. Det giver dig ro og tid til fordybelse i værkstedets fagområde, og det bliver nemmere at overskue din hverdag.

Husk, at Tolne Efterskole er en prøvefri efterskole, og du ikke har mulighed for gå til Folkeskolens afgangsprøver (FSA). 

 

 

Specialundervisning

Alle elever med vidtgående behov for specialundervisning  modtager individuelt tilrettelagt undervisning. 

Tolne Efterskoles elever undervises på hold med 7-10 elever og 1-2 lærere. 

Udenlandsrejse med efterskolen